NYHEDSARKIV

03.04.2021
Ifølge den tidligere udmeldte covid-19-genåbningsplan, åbnes der forindendørs idræt for voksne fra den 6. maj. Det betyder for vores vedkommende, at vi vil kunne spille igen fra lørdag den 8. maj – forudsat planen ikke justeres forinden.

Bemærk at der vil være krav om anvendelse af coronapas.

 

25.02.2021
Alle covid-19-restriktioner, der ikke er omfattet af de i går vedtagne lempelser, er blevet forlænget til og med 5. april. Indendørs idrætsfaciliteter er ikke omfattet af lempelserne, hvorfor det stadig ikke vil være muligt, at spille badminton i Lundtoftehallen. Førstkommende mulighed for at spille, vil være lørdag den 10. april – forudsat restriktionerne ikke forlænges nok en gang.

 

29.01.2021
De skærpede covid-19-restriktioner er blevet forlænget igen, denne gang til og med den 28. februar. Førstkommende mulighed for at spille badminton i Lundtoftehallen, vil således være lørdag den 6. marts – forudsat restriktionerne ikke forlænges yderligere.

 

14.01.2021

Så blev de skærpede covid-19-restriktioner, som har holdt Lundtoftehallen lukket siden 9. december sidste år, forlænget nok engang, denne gang til og med søndag den 7. februar 2021. Det betyder, at vi tidligst kommer til at spille igen lørdag den 13. februar.
Hvis restriktionerne forlænges igen, melder vi det ud her på hjemmesiden. Så tjek den, før du pakker sportstasken.

 

30.12.2020
Nedennævnte covid-19-restriktioner er desværre blevet forlænget med to uger. Det betyder, at vi nu tidligst kan komme til at spille lørdag den 23. januar 2021.
Håber I alle må komme godt og corona-sikkert ind i det nye år!

07.12.2020

Pga. de seneste covid-19-restriktioner, som er blevet meldt ud i dag, vil idrætshaller i Region Hovedstaden være lukket for offentligheden fra 9. december 2020 til 3. januar 2021, hvorfor der selvsagt heller ikke kan spilles badminton. Det betyder, at vi tidligst kommer til at spille igen lørdag den 9. januar 2021.
Hvis noget ændrer sig, vil vi hurtigst muligt melde det ud her på hjemmesiden, så hold øje med den.

28.10.2020
De seneste restriktioner foranlediget af covid-19, rammer også vores badmintonspil. Det vil stadig være muligt at spille, men forsamlingsforbud og påbud om mundbind vil have indflydelse på, hvordan det kommer til at foregå.

  • For at overholde forsamlingsforbuddet, er vi nødt til at dele os i grupper på max. 10 personer, som så holder sig til de(n) samme bane(r), og som ikke må blande sig med hinanden.
  • Påbuddet om at bære mundbind indendørs indebærer umiddelbart, at man skal bære mundbind på stort set alle andre tidspunkter, end når man spiller eller er i bad, dvs. når man bevæger sig rundt i hallen, eller er tilskuer til en kamp. Kravet gælder dog ikke, når man sidder ned.

HUSK at tage mundbind på før I træder ind i Lundtoftehallen!